Heise koncert

Lørdag d. 12. februar, kl. 15:00
Officersalen, Aarhus Musikskole

Peter Heise var ikke en komponist som optrådte med sine sange og gjorde heller ikke meget opmærksom på dem. De fik ikke opusnumre og blev heller ikke forsøgt udgivet i udlandet. Derfor levede sangene deres eget liv og bredte sig i kraft af deres skønhed og kvalitet til et stort dansk publikum. Med tiden blev de anerkendt som det bedste, der var skrevet i genren af en dansk komponist. 

I 2021, efter fem års arbejde, udkom Peter Heise: The Song Edition, som Christian Westergaard er den kunstneriske kraft bag. Han er selv gennemgående akkompagnatør og har samlet 18 sangere til projektet om at få indspillet alle Peters Heises sange for solostemme og klaverledsagelse. Indspilningerne af de næsten 300 sange er foregået i Koncertsal på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 

Peter Heise: The Song Edition har netop vundet P2 PRISEN 2022 i kategorien Årets Album – Klassisk.

Denne koncert byder på et udvalg af skønne sange fra denne udgivelse. 

Medvirkende
Lona Mohr Villadsen, sopran
Adam Riis, tenor
Christian Westergaard, pianist

Billetter
Billetpris: kr. 120,-
Medlemspris: kr. 70,- (læs om medlemskab)