CHRISTIAN SERENO

Christian Sereno har skabt sig en bred erfaring som både koncertpianist og akkompagnatør. Efter at have bestået sin Bachelor ved Syddansk Musikkonservatorium med topkarakter, blev han som den første vesteuropæer nogensinde optaget i den legendariske prof. Jasinskis Eliteklasse i Polen. Der blev han indviet i den gyldne polske klavertradition med tråde til bl. a. Chopin, Liszt og Debussy.

Christians virtuose spil og pædagogiske overblik har han bl. a. udfoldet som kunstnerisk leder af London Belcanto Festival, samt repetitør for nogle af Skandinaviens største operasangere. Han er højt værdsat for sin kunnen både som pianist og som sangcoach.

Christian leverer altid musikken med stor passion og intensitet, der trækker tråde tilbage til fortidens store pianister.

”Han kan det hele – både formidle voldsomme følelser og samtidig stor nænsomhed.”
”Hans tekniske frihed er overvældende og gør det hele muligt.”